mandag den 20. maj 2013

Så travlt, så travlt........

......de har.
Det er vist godt, at de ikke ved, at de egentligt ikke burde kunne flyve.




Pæretræet summer!


søndag den 19. maj 2013

Endelig.....

........ fik jeg taget mig sammen, og strikket det sidste ærme færdigt!

Mangler nu bare, at sy ærmerne i. Alt det andet, så som at hæfte ender og sy knapper i, fik jeg taget mig sammen til i går. Sad ude i haven og nød solen - det har så resulteret i lidt rødme i nakken!!!!!




Fik en tid hos fysioterapeuten i fredags, og han må vist have ramt et eller andet rigtigt. Jeg har i hvertfald bandet ham langt væk flere gange i går!!!!. - Nøj, hvor er skulderen øm, men det føles alligevel lidt -meget lidt - lettere.

onsdag den 15. maj 2013

Jeg er her altså endnu.........

....... og jeg følger og læser næsten dagligt på de forskellige blogs.

Har lidt bøvl med den ene skulder, så det med strikkeriet bliver desværre ikke til så meget som jeg gerne ville.

Men jeg er da "kommet til" at starte på Gemini, i en super lækker blød silke/uld fra Garnudsalg.


Min grønne trøje i Lett-lopi, er da også næsten færdig. Mangler faktisk kun det ene ærme og så monteringen.
- Men synes den er lidt "tung" at strikke på i øjeblikket, så det bliver kun til et par pinde ind imellem!

Håber jo varmen endelig er kommet, så det haster jo ikke med , at få strikket tykke trøjer færdigt!!!!!