søndag den 27. marts 2011

Jeg har også været på messe.

Var til kreativ messe i Middelfart i går, ligesom så mange andre.

Min søster og jeg var der lige på slaget 10. Vi havde aftalt, at der mest skulle kigges, gramses og suges indtryk og ideer ind. Meeeeen kom altså lige til at købe lidt:

Lidt Gotlandsk uldgarn og noget Peruvian highland uld fra Uldbutikken, til henholdsvis  Frit Valg og Joyce af Lene Trojel Berthelsen.
Nogle nøgler Trollgarn fra ull.no til denne skønhed af en trøje.
Og endeligt et kit fra Karen Noe til streger på skrå bare i farven brombær.

Nå endelig nåede vi hele vejen rundt, og ville lige have en kop kaffe inden hjemturen. Og så var klokken da også blevet halv fem!!!! Hvor var tiden dog gået hurtigt!

Hjemme skulle der så vindes garn op!
Nåede et par bundter på min mors krydsnøgleapperat. Pludselig kom hun i tanke om, at hun jo havde et gammelt et liggende, som jeg da kunne låne.
Skønt! Selvom det er gammelt - tror det er fra engang i 1970èrne - virker det perfekt.

Dejlig afslutning på en dejlig dag.

Så nu mangler jeg bare at være standhaftig, og blive færdig med  ihverfald to af de igangværende projekter, inden jeg starter på noget af det nye. Puhhhh hvor det frister!!!!!

1 kommentar:

  1. hej Jette

    ja det er utroligt som tiden går når det ens hobby det handler om ...:)
    hold da op for lækre sager du har haft med hjem :)
    håber pindene gløder med gamle sager, så du inden længe med god samvittighed kan begynde på nyt
    kh♥

    SvarSlet