søndag den 27. marts 2011

Jeg har også været på messe.

Var til kreativ messe i Middelfart i går, ligesom så mange andre.

Min søster og jeg var der lige på slaget 10. Vi havde aftalt, at der mest skulle kigges, gramses og suges indtryk og ideer ind. Meeeeen kom altså lige til at købe lidt:

Lidt Gotlandsk uldgarn og noget Peruvian highland uld fra Uldbutikken, til henholdsvis  Frit Valg og Joyce af Lene Trojel Berthelsen.
Nogle nøgler Trollgarn fra ull.no til denne skønhed af en trøje.
Og endeligt et kit fra Karen Noe til streger på skrå bare i farven brombær.

Nå endelig nåede vi hele vejen rundt, og ville lige have en kop kaffe inden hjemturen. Og så var klokken da også blevet halv fem!!!! Hvor var tiden dog gået hurtigt!

Hjemme skulle der så vindes garn op!
Nåede et par bundter på min mors krydsnøgleapperat. Pludselig kom hun i tanke om, at hun jo havde et gammelt et liggende, som jeg da kunne låne.
Skønt! Selvom det er gammelt - tror det er fra engang i 1970èrne - virker det perfekt.

Dejlig afslutning på en dejlig dag.

Så nu mangler jeg bare at være standhaftig, og blive færdig med  ihverfald to af de igangværende projekter, inden jeg starter på noget af det nye. Puhhhh hvor det frister!!!!!

mandag den 14. marts 2011

nyt på pindene.

Nu har jeg altså gjort det igen! Altså startet på noget mere strik - og det uden at få noget andet færdig først.


Cumulus, fra Annette Danielsens "Strik naturligvis.
Sjov at strikke, men aldeles ikke fjernsynsvenlig strik. Og så får jeg lidt ømme fingre af pindene. Det er p 7!


Og så kom jeg lige til at starte på Lise-lottes "Nice one".
Det er rigtig fjernsynsstrik!!!!
Tror den bliver rigtig lækker (håber jeg, da).

lørdag den 12. marts 2011

snøft!

Øv, øv.

Knægtens kælekanin begravede vi i går!
Hun havde skrantet lidt i et par dage. Men havde spist og ville kæle som hun plejede.
Torsdag aften ville hun helst side og putte sig i hjørnet af buret, og kom ikke frem da der skulle fodres.
Fredag, da vi kom hjem fra arbejde og skole, da lå hun og var død.


Det er jo desværre det der sker, her i livet. Men hun var efterhånden også blevet en dame på omkring 8 år og  havde nået at få to hold unger. Den ene har vi endnu, så helt tomt bliver der ikke i kaninfolden!


Og så har sønnen jo stadig hende her:    Knurre - sur, arrig og knurrende. Undtagen over for sønnen. Der er hun den sødeste, venlige, kælne kat.

lørdag den 5. marts 2011

nu igen!

Man siger jo, at heldet følger de ...............!!!!!


Nu har jeg vundet i en give-away igen.

Det skønneste, blødeste, lækrefarvede armbånd fra Dorit    
Det er lidt svært, at gengive farverne rigtigt, men den ene halvdel er sort og den anden chancerer i lilla.

Det tror jeg, at jeg bliver glad for. Tak Dorit.