lørdag den 24. december 2011

Julehilsen.

                                RIGTIG GLÆDELIG JUL
                                til alle jer derude i blogland.

Det er blevet lidt småt med skriveriet der på det sidste, men synes tiden hr været for kort til alt det man gerne ville lave. - men jeg har da fået strikket lidt.
Det må jeg vise frem (prale af!) når jeg får taget billeder!

Og så driller min computer.... havde lige skrevet en lang smøre, og så - puf - forsvandt det hele da jeg skulle skifte linie!


Men glædelig jul til alle - og tak for alt den inspiration og gode ideer, I alle giver på jeres blogs.

onsdag den 30. november 2011

Så blev det min tur....

......til at blive banket ned med en god gang feber og forkølelse!
Øv, for pokker. Og så lige oven på to afspadseringsdage. Heldigvis nåede jeg da juleindkøbene, i mandags, sammen med min søster, inden jeg blev overfaldet af en god gang  hovedpine og snotnæse.

Så må juleoppyntningen komme sådan lidt efter lidt. Heldigvis er det nok vigtigste - kalenderlyset - hjemme.

Min søster har lavet den. Hun har også pyntet min adventsstage:

 (Der er altså 4 lys selvom det ikke ser sådan ud)

Hun laver også mange andre juledekorationer, der bliver sat til salg i butikken ude ved Løkkerne.

fredag den 11. november 2011

endnu en!

Endnu en vunden give-away.    (heldet følger jo et vist folkefærd- siges der jo!)



En spændende bog vundet hos Tina Dalbøge.

Jeg glæder mig til at læse den.

tirsdag den 1. november 2011

Jeg har vundet....

......i en give-away.

Det var godt nok midt i oktober, men fik først taget billede nu. - bedre sent end aldrig!


Denne skønne bog fra Stine Hoelgaard:

Der er i hvert fald mindst et par af modellerne, der er mægtig interessante. Nu skal jeg bare finde tiden til at lave dem!

søndag den 30. oktober 2011

Jeg har også.....

været på messe.

Hold da helt op, hvor var der mange, der havde fundet på det samme!
Men sikke mange gode, sjove og spændende ting og sager man både kunne se, føle på, lytte til og selvfølgelig blive fristet til at købe.

Men jeg begrænsede mig lidt.

Garn i en farve jeg vil kalde vissent mos-grøn..
Uldgarn til en taske i sort og grå.
Ekstra wirer og ende-stoppere til mine addi-click.
En strikkekalkulator.
Stjernestrimler til at flette stjerner med.
Diverse gratis blade og brochurer.

Nåede også at høre det meste af  Tina Dalbøge og Karen Klarbæk da de var på scene og fortælle om "det at blogge".  Det gjorde de mægtigt godt!

Alt i alt en mægtig god dag. Men hvor var det dog skønt, at komme hjem og hvile benene og hovedet, og få alle indtrykkene rystet på plads!

fredag den 21. oktober 2011

Færdigt!

Har endeligt taget mig sammen og hæftet ender!

Opskrift: Astrid
Garn:      New Zealandsk lammeuld
Pinde:     5 1/2
Vægt:      620 g

Meget stor og bred trøje. Den store halsudskæring kan man altid fylde ud med et tørklæde, men jeg tror desværre ikke trøjen bliver et hit hos mig!










 Opskrift: Camomille fra Isager.
Garn:        Arwetta classic og Permin angel
Pinde:        5
Vægt:       92 g


Skønt, blødt og dejligt tørklæde. Måler ca 140 cm fra spids til spids, og ca 50 cm fra top til nederste spids.
Bliver helt sikkert et hit.




Opskrift: Drops 131-7
Garn:       Alpaca i farverne mørk grå, lys grå og støvet grøn
Pinde:     5 til mønster og glatstrik. P 4 til rib.
Vægt:     485 g? - men den var ikke helt tør da jeg vejede den.


Det er bare det skønneste bløde garn at strikke med, også selvom man strikker med 2 tråde.
Håber den bliver godt brugt her til vinter.









På et loppemarked fandt jeg en gammel, grim og afskallet "messing"- lysestage. Jeg fik den gratis bare for at tage den med mig!
Efter lidt sandpapir og nok fem lag spraymaling blev den da ganske brugbar - synes I ikke????

torsdag den 6. oktober 2011

syltetid!

Fik endelig kogt lidt rødbeder. Ælskeeeer simpelthen mine egne syltede (hedder det det?) rødbeder. - og så ved man hvad der er puttet i!


3 glas af ca 3 1/2 kilo rødbeder, blev det til.

Vores pæretræ i haven er fyldt med de lækreste pærer. De fleste er jo nok blæst af i nat og i dag!

Fik plukket en spandfuld, og prøvet af sylte pærer. Det bliver lidt spændende hvordan de smager. Men må pænt vente til de er kølet helt ned.


søndag den 18. september 2011

Min Amanda, åh min Amanda.........

Er blevet færdig med Amanda.
Vasket og tørret, men mangler knapper, da min garnpusher ikke havde nok af lige nøjagtig dem jeg ville have. (Hun har bestilt flere hjem!)

Opskrift:  Amanda fra mere feminin strik
Garn:        Drops Nepal. 65% uld - 35% alpaca
Pinde:       4 1/2
Vægt:       853g uden knapper

Dejlig varm trøje. Glæder mig til at få knapper i.


Er også færdig med Streger på skrå:

Opskrift:  Streger på skrå fra Karen Noe
Garn:        Country casuel fra Noe 80% uld - 20 % silke
                mercenseret bomuld også fra Noe
Pinde:       3 1/2
Vægt:        271 g

Skøn, skøn blød bluse. Tror den bliver et hit.



Og så lige lidt reklame!
Lidt af min søsters halskæder fra butikken:

søndag den 11. september 2011

Det er farligt........

......at købe strikkebøger/hæfter!


Har lige købt og modtaget dette:

Nøj, der er mange skønne modeller i!

Har faktisk garn liggende, der måske kan bruges til denne: 

Nej, altså!!! NU må jeg bare beherske mig lidt, basta!!!!

tirsdag den 6. september 2011

Ringe.

Har lavet lidt flere - og anderledes - fingerringe.









Sætter dem til salg her i weekenden
i mit "loppe-telt" og ellers i vores lille butik lidt uden for Faaborg.

lørdag den 3. september 2011

lopper!

Her i min sommerferie har vi bestemt os for, at få ryddet vores loft. Føj for den da. Vi har boet her i ca 12 år, og der er godt nok meget, der er sat på loftet. "Hvis nu man engang kan bruge det til noget, eller lige mangler den der dims"

Så nu er det opsat et telt i forhaven: loppemarked.

Selvom der er loppemarkeder og familiedage mange steder her i weekenden, så regner (håber) jeg da med at få solgt noget (meget)

Vejret er jo det dejligste i dag, så jeg havde regnet med at sidde i den gamle gyngestol med mit strikketøj og passe "butikken". Men nej. Der er godt nok meget, der skal sorteres, smides ud eller i kassen til fx 5 kr!


Her er spisebord, sofaborde, computerdele, bøger, tøj,  plysdyr, legetøj og masser af småting og sager.
Prøver også i morgen. Det skulle jo blive fint vejr igen!

torsdag den 1. september 2011

lidt andet end strik!

Jeg har et par - eller nærmere to - strikkeprojekter igang, som SKAL være færdige her i min ferie. (Kom jo til, at købe garn til noget nyt)

Men ind imellem strikken skal der jo også laves andet. Så udover det sædvanlige (det kedelige huslige!), er det blevet til lidt fingerringe:

 Min mor,min søster og jeg har lavet en lille butik med salg af diverse håndarbejdsting. Hjemmestrikket sokker, bluser, huer og halstørklæder, hjemmehæklet kartoffelvarmere og grydelapper, øreringe, armbånd, halssmykker og nu også lidt fingerringe.
Butikken er indrettet i vores mors gamle blomsterbutik.



tirsdag den 23. august 2011

Endelig ferie.....og lidt garn.................................

Endelig blev det min tur til at holde sommerferie! Sønnen min mente ellers også, at han hellere ville have to mindre ferier end en lang sommerferie!   (Hans far havde da ellers en enkel uges ferie)

Nå, men ferien startede med et rutinebesøg hos tandlægen. Kom lige til, at gå ind hos min garnpusher på vejen tilbage til bilen. Pu-ha. Nu har jeg da rigeligt at lave, hvis nu det skulle blive regnvejr i samtlige tre uger!


Sort mohair og sort arwetta til en camomille










Skøn dejlig blød alpacca i mørkgrå, råhvid og sart grøn til denne skønhed fra Drops.
(dropper nok flæsekanten forneden)
                                                                                 
Og så har jeg vundet i en give-away hos Puslefanten og alt det andet:

Ni nøgler pom-pom garn i lilla og grå nuancer:



Så de 3 ugers ferie ender nok med at føles for korte!!!!!!!!!

mandag den 8. august 2011

mums!

Havde lyst til noget andet brød, end det  fra bageren!

Her i weekenden bagte jeg det skønneste og nemmeste brød.

Brødet skal hæve hele 5 timer inden det bages. Så det er rigtigt "weekend-brød"!

Opskriften er  Kærlighedsbrød fra bloggen Slagt en hellig ko.
Jeg tilsatte dog lidt ekstra i form af forskellige kerner, og groft salt på toppen.

lørdag den 30. juli 2011

Så kan jeg lidt igen!

Da jeg fik min telefon tilbage igen, virkede den perfekt igen. Der er dog et par men... den er tilbage til fabriksindstillingerne. Alle kontakter, alt i kalenderen og de fleste billeder er væk! øv.
Og så, på forunderligvis, kan kablet ikke overføre til og fra computeren????

Kan heldigvis dog overføre billeder via bluetooth. Det er dog lidt mere besværligt, da jeg kun kan overføre et billede af gangen!


Min trøje fra Drops er blevet færdig.

Mangler dog at få sat knapper i.

Opskrift: Drops nr 127-12
Garn:      Som i opskriften: Fabel og alpaca
Pinde:      3 1/2
Vægt:     Nåede ikke at veje trøjen,  for da jeg var inde hos min garnpusher, for at købe knapper, ville hun  gerne beholde min trøje til udstilling.

Har også prøvet noget nyt: solbærrom.
Men må vente til omkring jul med at smage!

fredag den 8. juli 2011

Jubiiiiii

Har fået mail idag, om at min telefon er sendt retur fra reparation!

Jubii. - hvor man altså bare mangler den, når man ikke har fastnettelefoni mere.

mandag den 4. juli 2011

Afhængighed????

Kan man blive afhængig af sin telefon? Det har jeg altid ment var noget pjat!.... men her til morgen, var min telefon altså fuldstændig død!
Kunne ikke åbnes, kunne ikke oplades, fuldstændig væk fra omverdenen!

Øv, altså. Og det er jo ikke kun pga selve telefonen. Nej, det er også alt det andet den indeholder: Kalender med diverse aftaler, kameraet og ikke af glemme, min lydbog!

Nu er telefonen pakket i en boblekuvert, og sendt til reperation. (heldigvis er der stadig en garanti, der gælder)

Har prøvet med mandens gamle telefon. Den kan ikke oplades!
Min egen gamle: Der virker mit SIM-kort, af en eller anden grund, ikke!
Sønnens gamle: Den kan godt bruges. Men mangler kablet til tilslutning til pcèren.


Så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed og vente.

lørdag den 2. juli 2011

maskemarkører

Jeg synes altså det er sådan rigtig nusse-nusse-hyggeligt, at lave maskemarkører. Selvom jeg egentligt ikke mangler, kom jeg lige til at lave lidt maske- og rækkemarkører.





Fik plukket ribs i går aftes (heldigvis i tørvejr). Kogt og hældt på glas her i dag.

19 små glas med den flotteste røde ribsgele! 



Venter nu bare på at det bliver koldt, og forhåbentligt stivner nok!

lørdag den 11. juni 2011

Endelig!

Så fik jeg endelig "Tinas tørklæde" (det er nu mit, altså nu!) skyllet op og spændt ud.

Det var godt nok en sej og lang kamp med de mange spidser langs kanten, men er superglad for resultatet.
Opskrift:  Tinas tørklæde fra Rasmilla
Garn      :Rasmillas yndlingsgarn i farverne oliven og sand
Pinde:     nr.6
Vægt:      88 gram

lørdag den 4. juni 2011

dullet?

Der er vel lidt dulle i os alle??.......................

Ved ikke helt endnu hvad de skal bruges til. Men det kommer nok!




Manden havde været en tur på vandet, og se lige hvad aftensmaden stod på i går aftes:










 Efter en tur på grillen, og med lækker salat,var den bare mums!

mandag den 30. maj 2011

Sutter!

Har fundet noget uldgarn i Netto. Og det skulle jo bruges!

Fandt en opskrift og gik i krig med et par sutsko.
Synes ellers at de var strikket rigligt store til mine fødder, meeeeen.......................
Før vask:

De var blevet lidt mere end 10 cm mindre!!!!!!!!
Nå, øv.  

Men så har jeg jo lært det også..................!

torsdag den 26. maj 2011

Nej, nej, nej!!!!!!

Da jeg skulle til konfirmation Store Bededag, (sønnens) synes jeg der manglede et tørklæde/lille sjal til min bluse!
Ja, hvad gør man så? Strikker da et, selvfølgelig!

Nå ja. Det nåede jeg så ikke. Men pyt, det havde alligevel været for varmt at have om halsen!


Men garn!!  Det har jeg da købt :-)


Fundet hos Rasmilla - bestilt mandag aften - fik en mail tirsdag om, at det var afsendt - modtaget med posten onsdag - og startet på torsdag! 

Er ellers i gang med to andre strik, men kunne ikke vente. Er nemlig lidt spændt på hvordan det her bliver. Synes nemlig garnet er lidt hårdt at strikke med, men tror det bliver dejligt blødt efter vask.

torsdag den 19. maj 2011

Helt færdig!

Så blev min trøje helt færdig - knapper syet i og vasket.


                           Men - øv altså - se engang aflukningskanten: 







Pille, pille op. Lukke af igen med en lidt tyndere pind.
Det hjalp.

Troede trøjen ville blive et hit, da jeg synes godt om mønstret. Meeeen jeg bliver nok aldrig helt glad for den pga garnet. Muskat-garnet er vist ikke lige mig. Jeg synes det er for tungt, men sådan er bomuld jo!

onsdag den 18. maj 2011

nej, for pokker da også....

....... så gjorde jeg det igen!


Sørme om ikke jeg "kom til" at købe lidt garn igen.
Har nemlig en plan om, hvad der skal blive ud af det. Men tror ikke jeg vil afsløre noget endnu. Der er nemlig lidt andet, der også skal være færdigt først.

For nylig fik jeg ryddet op i min strikkekurv. Trævlet op, kasseret og strikket færdigt!
En poncho har fået syet ender af, og en trøje fået sat knapper i. Blev vasket i dag, og ligger lige nu til tørre.

Der blev jo pludselig sååååååå meget plads i kurven!!!!!!!!    :-)))

                                     

torsdag den 12. maj 2011

Har jeg nu gjort det igen....???

Nej altså. For pokker da også. ...Nu har jeg gjort det igen.
Faldet for endnu en opskrift -strikket på tynde pinde - dennegang fra Drops.



Jeg strikker på pinde nr 3 1/2. Opskriften siger p 3, men dennegang lavede jeg en strikkeprøve først. Og skulle "heldigvis" et halvt nr op.

Og mig der ikke kan fordrage at strikke på så tynde pinde!!!!!!
Synes bedst om fra p 4 og opefter.

(Farverne på billedet snyder lidt. Er lidt lysere - samme farve som i opskriften!)

søndag den 8. maj 2011

næsten færdig.

Så er jeg endelig næsten færdig med trøjen fra Drops. Mangler kun at sy ærmer og knapper i.

Kan faktisk rigtig godt lide mønstret. Og især hulmønstret er fint at strikke.


Meennn , hvor kan jeg bare ikke lide, at strikke i muskatgarnet!
Det snor sig og skiller ad i små tråde. Det er altså noget så træls.


Resultatet er jeg ellers tilfreds med.

Opskrift: Drops nr 130-12
Garn:      Muskat
Pinde:     nr. 4½ til mønster og nr 4 til hulmønster
Vægt:     518 g